De 17 verdensmål bygger bro mellem børn og business

Lige nu (som i NU!) slår FN’s mål for en mere bæredygtig verden igennem som pejlemærker for private og offentlige virksomheder overalt i Danmark. Husk børnene for Generation Grøn bliver en nødvendig og stærk medspiller.

Kender du Victoria?

Hun er 12 år, nysgerrig på livet, har lyst til at lære og er opsat på at skabe en bedre verden. I 2020’erne tager hun en uddannelse og får job, og i 2030’erne vil hun og hendes generation begynde at overtage styringen af vores mentale, økonomiske og politiske system.

Her på Jorden bor der nu over 7,5 milliarder mennesker. Vi er fordelt på 200 lande og taler 7.000 forskellige sprog. I godt tre år har vi haft en række fælles mål for verdens tilstand i 2030: FN’s 17 verdensmål og 169 delmål for en bæredygtig udvikling.

Disse mål – eller sustainable development goals (#SDG) – er et forsøg på at skabe en fælles retning for os alle på tværs af lande, kulturer, politiske observanser, sprog, identiteter, religioner, køn, hudfarver og andre af de ’kasser’, vi for ivrigt propper hinanden ned i.

Med verdensmålene har vi en chance for at se på hinanden i øjnene som mennesker og sammen forsøge at løse de udfordringer, der trænger sig på.

Victoria er ikke i tvivl.

Ja, vi skal udrydde fattigdom. Ja, vi skal udrydde sult. Ja, vi skal skabe sundhed og trivsel. Ja, vi skal sørge for, at alle kan leve et ordentligt liv og har anstændige jobs. Ja, vi skal bremse den globale opvarmning.

Positiv dagsorden

Verdensmålene sætter en positiv dagsorden, der de næste godt ti år kan gøre en forskel, hvis du og jeg vil. Hvis vi vil. At nå verdensmålene kræver en ihærdig indsats lokalt, nationalt, regionalt og globalt. På en og samme tid respekterer og ophæver SDG’erne de skel, der kan være mellem det lokale, det nationale og globaliseringen.

Verdensmålene kræver en indsats både fra det lokale ’jeg’ og det globale ’vi’.

Men hvor skal vi starte? Mange steder, men ikke mindst også med børnene. Victoria er hovedperson i en serie på 17 børnebøger.

I ’Victoria & Verdensmålene’ er hun i fuld gang med at lære, opleve og påvirke sine omgivelser. Den fjerde af de 17 bøger, der hedder ’Isbjørnen’ og handler om klima (mål nr. 13), udkom i forbindelse med Danmarks Læringsfestival den 13.-14. marts i Bella Center. Samtaler med lærere fra hele landet viste, at nogle er ekstremt engagerede i verdensmålene, at nogle arrangerer en temauge i ny og næ, og at nogle er helt blanke.

Lidt hjælp er på vej: I disse uger sender jeg ’Isbjørnen’ gratis ud til samtlige 2.012 skoler i Danmark takket være en række sponsorer; Nordea Invest, IDA, Danske Vandværker, 1st Mile, Cofoco, Nordic Energy Advice og Barry, der alle arbejder med Verdensmålene.

Den grønne generation

Heldigvis er en del lærere og børn landet rundt allerede i fuld gang med at gøre verdensmålene jordnære og forståelige. Hvis det lykkes i Danmark og andre steder i verden at sætte behandlingen af verdensmålene i system på en levende og optimistisk måde, vil de børn og unge, der ligesom Victoria tager voksenlivet til sig i 2020’erne, blive kendt som den grønne generation.

Nogle af de unge, der er lidt ældre end Victoria, er allerede i gang med at fremprovokere en ny livsstil. Inspireret af svenske Greta Thunberg deltager tusindvis af unge i hundredvis af klima-events (tjek nogle af dem på www.FridaysForFuture.org) i Europa, Nordamerika, Indien og andre steder i verden, for teenagerne ved godt, at vores liv skal tilpasse sig jordklode med begrænsede, naturlige ressourcer.

Lidt efter år 2050, når Victoria er midt i 40’erne og måske selv har fået børn, huser Jorden ca. 10 milliarder mennesker, der alle skal have en chance for at udleve i hvert fald nogle af deres drømme, så vi står overfor en kolossal opgave.

Hvad er dit bidrag?

Viden om og stræben efter verdensmålene kan understøtte og kvalificere den nødvendige bæredygtighedsbevægelse, der skal drives frem i et samspil mellem den offentlige og private sektor.

Når ’Generation Grøn’ i 2025, 2030 eller 2035 møder op på den første arbejdsdag med viden og entusiasme, skal de unge møde virksomheder og institutioner, der allerede er engageret i at løfte de opgaver, de er sat i verden for at forfølge… inklusive at bidrage til en bæredygtig verden miljømæssigt, socialt og økonomisk.

De første kommuner, de første ministerier, de første små og mellemstore virksomheder og de første koncerner er så småt i gang med at oversætte et eller flere af verdensmålene til deres virkelighed. Ved at tage verdensmålene seriøst kan mennesker og arbejdspladser føje ekstra retning og mening henholdsvis til deres liv og deres formål.

Victoria og den grønne generation vil være benhård: Hvis jobbet ikke giver mening, så glem at få ansat de klogeste hoveder!

(Nogle af) virksomhederne rykker

Hvad er status? At dømme på antallet af arrangementer i disse måneder står Verdensmålene overfor et veritabelt gennembrud her i første halvdel af 2019. Hver uge er der interessante seminarer og workshops om SDG’erne, og på Folkemødet på Bornholm i juni er Verdensmålene det overordnede tema.

Store virksomheder som Ørsted, Danfoss, Grundfos, Rockwool, Novo Nordisk og SEAS-NVE arbejder seriøst med verdensmålene. En undersøgelse fra Dansk Selskab for Virksomhedsledelse viser, at 96 procent af de danske erhvervsledere kender verdensmålene.

Kun 18 procent af virksomhederne har imidlertid gjort Verdensmålene til en integreret del af deres strategi, så for de fleste virksomheder er SDG’erne enten fraværende eller pyntegrønt. At dømme på meldinger fra DI og næsten alle større erhvervs- og interesseorganisationer er det noget, der skal laves om på.

Victoria og hendes jævnaldrende kan glæde sig over en stribe initiativer for at få Verdensmålene ind under huden på erhvervslivets top. Som det hedder på Dansk Selskab for Virksomhedsledelses hjemmeside: ’Det har aldrig været vigtigere, at vi som erhvervsledere er vores ansvar bevidst. Verdensmålene giver os anledning til at handle og dermed skabe nye veje til både styrket forretning og bæredygtig velstand, fred og retfærdighed’.

Festdag for SMV’er

Det lyder måske lidt kedeligt og teoretisk, men der er det ikke. For nylig var FN Byen i København vært for en festdag, hvor FN’s udviklingsprogram UNDP og Industriens Fond fejrede gode resultater for en række små og mellemstore virksomheder. Rummet var elektrisk: I alt 13 virksomheder fortalte om deres erfaringer med at deltage i det ét år gamle innovationsprogram SDG Accelerator.

Med programmet får virksomhederne bl.a. sparring fra et panel af kyndige mennesker fra bl.a. PensionDanmark og den grønne grafiske virksomhed KLS PurePrint til at udvikle deres ideer til bæredygtige løsninger.

Begejstringen lyste ud af repræsentanter for bl.a. E.ON Danmark (varmepumper til klimavenlig opvarmning boligblokke), Brunata (udnyttelse af data til at finde overforbrug af varme i radiatorer i lejligheder), Jespers Torvekøkken (reduktion af madspild fra buffeter) og Ingemann (styrket indtjening for småbønder i Mellemamerika, hvad enten de dyrker honning, kakao eller 34 andre afgrøder).

Lidt mere om Ingemann, som jeg godt kan forestille mig, at Victoria har lyst til at arbejde for: Ved at kombinere viden om bl.a. jordbund, klima, vejrprognoser og planter kan planteavlskonsulenter ved at hjælp af nyudviklet software rådgive bønder – og deres kreditorer – om det økonomisk mest oplagte at satse på.

Global dagsorden

Verdensmålene er en global strategi, der kan samle os på tværs af kloden. Samtidig er det også en konkurrence mellem de lande og virksomheder, der er mest smarte. Uden innovation og udnyttelse fx af de nye muligheder, digitaliseringen giver, løber andre med de forretningsgevinster, der måtte være, men konkurrencen har et vigtigt ekstra aspekt: Løsninger er efterhånden så komplicerede, at de kun kan løses ved at pulje viden på tværs af faglighed og geografi. Partnerskaber, der er et verdensmål i sig selv, er helt centrale.

De 17 verdensmål er internationale og udtryk for behov for forandringer og løsninger… og er dermed også et katatog over markedsmuligheder på globalt plan.

Udenrigsministeriet vurderer i en rapport, at verdensmålene åbner nye forretningsmuligheder for danske virksomheder på op mod 400 milliarder kroner frem mod 2030. Denne del af lagkagen kan virksomhederne sætte til livs, hvis de kan erobre samme andel af ’SDG-markedet’ som Danmarks nuværende andel af den globale handel.

Og vi er godt beret: 12-årige Victoria og hendes familie har elektricitet i stikkontakterne 99,997 procent af tiden, de har pålidelig fjernvarme, så de ikke behøver at fryse den kolde vinterdag, de har drikkevand af høj kvalitet, de får renset deres spildevand og hentet deres affald, og den digitale infrastruktur bliver stærkere for hver dag, der går.

Alle vores partnere i EU (inkl. Storbritannien!) har brug for mange af disse løsninger, men det stopper ikke ved det. Verdens vækst foregår i disse år langt væk fra vores traditionelle eksportmarkeder – i lande, hvor basale goder ofte er forbeholdt de få. Over en milliard mennesker har ikke adgang til elektricitet. Endnu flere kan kun drømme om rent vand og ren luft.

Ungdommelig energi

Behovet for bæredygtige teknologier og adfærd er enormt, og den generation, der nu vokser op i vækstøkonomier og udviklingslande, vil næppe lade sig nøje. Over halvdelen af verdens befolkning er under 30 år, så ud fra enhver målestok vil det være bedre at udvikle løsninger sammen med dem, end at de bruger deres ungdommelige energi på at flygte til vores velstillede del af verden.

FN’s verdensmål kan forene unge og ældre, idealister og forretningsfolk. FN’s verdensmål kan være et modsvar til de populister, der forsøger at gøre verden simpel. Verdensmålene er i alle regnbuens farver – ikke i sort/hvid. Verdensmålene kræver seriøse samtaler – ikke overfladiske slagord. Verdensmålene kræver fordybelse og koncentration – ikke letkøbte overskrifter og clicks på internettet.

Undervurder ikke Victoria! Hun vil forandring, og hun kræver af sine lærere, at de jævnligt søger inspiration til deres undervisning på www.verdenstimen.dk. Dygtigt formidlet taler verdensmålene til Victoria og hendes jævnaldrendes hjerter og hjerner. #UNCity4Schools er et af de initiativer, hvor børn og deres forældre inviteres til leg og læring med FN’s Verdensmål.

Tværpolitisk indsats

I Folketinget arbejder politikere på tværs af partier på at finde deres ben i forhold til verdensmålene. Socialdemokraterne Mogens Lykketoft og Kirsten Brosbøl arbejder utrætteligt for at udbrede kendskabet til verdensmålene, SF er i gang med en møderække om alle 17 mål, og finansminister Kristian Jensen (V) kalder sig selv ’verdensmålsminister’. Ligesom adskillige chefer i DI og mange andre bærer han et verdensmålsemblem på sit jakkesæt.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) er naturligvis med ombord, og i en pressemeddelelse om de 400 milliarder lækre eksportindtægtskroner lover hun opbakning fra danske ambassader til de virksomheder, der vil forfølge markedsmulighederne.

Danmark kan ikke slappe af

Til alt det siger Victoria: Helt fint, men vi skal huske at gøre vores hjemmearbejde.

Vi skal se vores egen fattige i øjnene, vi skal skabe ligestilling, vi skal mindske ulighed, vi skal bekæmpe luftforurening (også fra cigaretrøg!), vi skal sørge for, at alle jobs er anstændige, vi skal nulstille udledningen af klimagasser, vi skal værne om vores vand, vi skal atter have fisk i vores indre farvande, og vi skal skabe mere levende byer. Og meget mere!

Med andre ord skal vi i Danmark have en konsekvent strategi og gøre verdensmålene til omdrejningspunkt for vores politiske liv de næste ti år. De 17 mål bør derfor skrives ind i det næste regeringsgrundlag – uanset hvem, der vinder valget – og alle lovforslag bør screenes for, om indholdet matcher de relevante verdensmål. Derudover bør Undervisningsministeriet sende et klart signal til landets skoler om at integrere bæredygtig i undervisningen.

Pejlemærke for hele EU

Verdensmålene trækker sjældent overskrifter i de større medier, men det er værd at hæfte sig ved, at næstformand i EU-Kommissionen, Frans Timmermans, der aspirerer til at afløse Jean-Claude Juncker som formand, advokerer for at placere verdensmålene i hjertet af EU’s maskineri. Med ham selv som den primært ansvarlige for, at målene får virkning. ’Det er nødvendigt at forhindre yderligere miljøødelæggelser og forebygge borgerkrige og krige om vand og frisk luft’, mener Timmermans.

12-årige Victoria er enig. Verdensmålene giver os et fælles sprog og en bæredygtig retning, men verdensmålene ophæver ikke alle politiske stridigheder og fjerner ikke alle fortidens teknologier og al uheldig adfærd med et fingerknips.

Verden står overfor enorme udfordringer. Som individ kan vi gøre noget, men de vigtige beslutninger skal vi træffe i fællesskab.

Ja, nogle af os skal flyve mindre, men det er et fælles ansvar at sørge for, at luftfart foregår på bæredygtige præmisser.

Ja, nogle af os skal spise mindre kød, men det er trods alt vigtigere for klimaet, at vi holder op med at bruge fossile brændsler og får rejst meget mere skov.

Vi har alle sammen et ansvar for, at vi ikke overlader hele regningen til Generation Grøn. Eller som Victoria siger i ’Isbjørnen’:

’Kære politikere. Vil I ikke godt være søde at tage jer sammen. Nu!’